LinkedIn strategi gav følgervækst på 223%: Hvordan Olsen Metal skiller sig ud

Reference

Når en håndværksvirksomhed skal skære igennem støjen på LinkedIn

Olsen Metal, med ejer Stig i spidsen, blev bevidst om, at virksomheden skulle være mere synlige på Linkedin med en strategi – og det var dér, jeg kom ind i billedet. Ikke som én, der skulle lave standard B2B-opslag med virksomhedsopdateringer og specifikationer. Men som én, der skulle finde ud af, hvad det egentlig er, Olsen Metal kan fortælle, som ingen andre gør?

Opgaven: Skab en stemme i metalbranchen.

Virksomheden havde masser af brugbart content til en LinkedIn strategi

Olsen Metal havde ekspertisen, produkterne og kvaliteten – men deres LinkedIn-profil fortalte ikke historien godt nok.

Med 175 følgere og sporadisk content (4 opslag på et år) manglede der en klar strategi. En rød tråd. Og vigtigst af alt: En grund for folk til at følge med.

Olsen Metal producerer præcisionskomponenter i metal til alt fra fødevareproduktion til rumfartsindustrien. De arbejder med metalspinning, dybdetrækning (konventionel deep drawing og hydroforming), svejsning og CNC- og PNC-bearbejdning. Deres produkter er teknisk avancerede, de har fokus på bæredygtighed og medarbejder trivsel – og deres kunder er professionelle indkøbere og ingeniører, der ved hvad de leder efter.

Men på LinkedIn forsvandt virksomheden i mængden.

Løsning? Få hjemmesidens indhold og virksomhedens ekspertise til at larme med en Linkedin strategi.

Linkedin strategi for olsen metal med website og Linkedin opslag der linkes

En to-delt opgave med fokus på opbygning og optimering

Min opgave var oprindeligt to-delt: Samarbejde med et bureau om at opdatere designet på hjemmesiden, samt udvikle en contentstrategi for LinkedIn.

Det blev hurtigt tydeligt, at bureausamarbejdet ikke fungerede.

Kommunikationen var langtrukken, der var for mange led, og resultatet levede slet ikke op til vores krav.

Simple Krav til bureau: Hold hjemmesiden i brandfarver. Fokus på SEO struktur og enkelthed. Et screenshot af et andet website lå som inspiration til udtryk. Men det var ikke det vi fik tværtimod, til min store overraskelse. Al kommunikation foregik gennem en sælger, der hverken kan SEO eller kodesprog og det var ikke muligt for mig, at tale direkte med designeren.

  • Brandfarver blev ignoreret.
  • Strukturen manglede SEO-fokus.
  • Designet var rodet og lignede noget en praktikant have lavet.

Som om de slet ikke havde læst vores brief.
Det var en meget enkel opgave; en enkelt hjemmeside – ikke en avanceret webshop.

Løsningen? Stop samarbejdet og start forfra med det vi allerede har. Det er ikke svært at lave en WordPress hjemmeside, når vi har en masse indhold og en rimelig guideline. Derved har virksomheden selv mulighed for at rette, og optimere løbende, uden at skulle have fat i bureauet hver gang. Med en hjemmeside klar til backlinks, kan LinkedIn strategien startes.

Gammel bureau hjemmeside til ny bureau side

Hvor kom den blå farve fra?

Gammel side fra bureau – Ikke klar til LinkedIn strategi

Gammel hjemmesiden inden LinkedInstrategi

Ny side fra bureau – Ikke klar til LinkedIn strategi

Nyt hjemmeside design fra bureau er ikke klar til LinkedIn strategi

Website: Fra bureaukaos til WordPress-løsning

Jeg overtog udviklingen og byggede et nyt site i WordPress. Heldigvis havde Olsen Metal en solid mængde eksisterende indhold, som jeg kunne strukturere strategisk og siden udvide.

Brandets farver – sort, hvid, grå – er ikke de mest iøjnefaldende. Men er virksomhedens farver, som jeg må arbejde med. Så dem brugte jeg bevidst med farver fra metalproduktionen til at give hjemmesiden liv; De smukke nuancer af overfladebehandlet metal, kobber og og maskiners farver. Resultatet blev et stringent look, med enkelte runde former, der bløder designet op.
Jeg arbejder og fremhæver det jeg har og holder mig inden for designguiden.

Hjemmeside og LinkedIn-profil har en sammenhæng, men har alligevel forskel i udtrykket. Former, farver og billeder går igen, så der er en tydelig forbindelse, når besøgende klikker sig fra LinkedIn til website. Det skaber genkendelse og konsistens. Det er meget vigtigt i en hver sammenhæng med SoMe, ikke mindst en LinkedIn strategi. Om det er tekstsprog, medier eller artikler, skal det hænge sammen.

Vigtig note: Website-udvikling fra bunden er ikke min kernekompetence – jeg fokuserer primært på at SEO-optimere eksisterende sites og content. Men i dette tilfælde var det nødvendigt for at komme videre. Og heldigvis blev det starten på noget større: En blomstrende LinkedIn-profil med kundehenvendelser til følge.

Nyt website

Ny hjemmeside klar til LinkedIn strategi

SEO optimering af website

Hjemmesiden skulle også optimeres inden vi satte LinkedIn strategien i gang. En masse rettelser skulle der til, keywordanalyse og en lille smule basal linkbuilding. Og så ser det jo godt ud i mit Morningscore SEO værktøj.

SEO optimering af Olsen Metal website inden LinkedIn strategi

LinkedIn Strategien: Research, eksperimenter og serier

Research

I stedet for at bombardere følgere med tilfældige opslag, arbejder jeg med planlagte content serier som en del af LinkedIn strategien. Hver serie har sit eget formål, måske sin egen tone og sit eget publikum.

Men her er tricket: Jeg kender ikke metalbearbejdningsbranchen på specialist niveau. Så jeg researcher. Intenst.

Jeg læser alt hvad jeg i forvejen har fra virksomheden, jeg taler med ejer og medarbejdere og undersøger konkurrenter: Hvad har de, som vi ikke har? Hvordan bruger de vendinger og beskrivelser? Og vigtigst – kan vi gøre det bedre?

Jeg læser om metaller, maskiner, produktionsprocesser. Jeg spørger ejeren Stig, når jeg er i tvivl om fakta. Og så skriver jeg content, der er både professionelt og tilgængeligt.

Opslagene skal ramme fire målgrupper: 

  1. Eksisterende kunder
  2. Nye kunder
  3. Nye medarbejdere
    • Nuværende medarbejdere er ikke målgruppen, men en stor del af profilen, så de kan betegnes som en sekundær målgruppe
  4. Samarbejdspartnere

Eksperimenter

Min tilgang er at eksperimentere for at finde rammerne. Jeg starter med at lave noget der er lidt sikkert. Præsentere virksomheden og produkter og sige “hej”.

Efterfølgende laver jeg ideer der ligger i kanten af “safe space”. Laver måske noget uventet, finder yderpunkterne – og forstår derved, hvor grænserne går.

Jeg ser tit på andre brancher som er meget anderledes end virksomheden, for at se om jeg kan få gode ideer. Nogle er specielle, sjove, mærkelige. Men det er dét der skal til for, at finde rammerne.

Serier

Serier har jeg fundet ud af er en god løsning for mig. Jeg kan dykke ned i et emne, få følgere til at følge med næste uge, det giver system i arbejdet, tit kan serier genbruges. Eksempelvis kan en serie om produkter gentages, når der er nye produkter. En serie om medarbejdere kan gentages når der kommer nye medarbejdere. Serier om services kan gentages når virksomheden ekspandere, får nye maskiner eller nye muligheder.

Serier om bæredygtighed, genbrug af materialer og medarbejderes ekspertise, viser hvilke værdier virksomheden har og opslag om produkter og services viser hvor alsidig en produktion der er tale om og hvad kunderne kan få hjælp med.

Alt det er, en del af strategien – som er god at have for en professionel virksomhed, på et hvilket som helst socialt medie.

Herunder kan du videre læse om:

  • Mindful Metal Moments – når håndværk møder mindfulness. En uventet kombination med mening, bygget på research for branchen og andre brancher (mit yndlings content p.t.).
  • Andre serier – historier som teknikker, produkter fra portfolioen, informationer om branchespecifikke løsninger.

Mindful Metal Moments – Et velkendt format, i en uventet set up

Den serie, jeg selv er mest stolt af, hedder Mindful Metal Moments.

Konceptet er simpelt: Hver mandag poster jeg en GIF-video af en produktionsproces – metalspinning, dybdepresning, svejsning – filmet tæt på, med rolig musik lagt over.

Teksten er bevidst anderledes end standard B2B-copy. I stedet for “Se vores nye metalspinning-løsning” skriver jeg inspirerende, uventet tekst som:

“Hypnotic Circles, Crisp Edges. What’s spinning, smooth, and oddly satisfying to watch?
No – not your thoughts after too much caffeine. We’re talking about Metal Spinning.”

Teksten inviterer til at interagere og få en oplevelse. Inspirationen har jeg fået fra både yoga og reels med håndværksproduktion. Yogaens blide afslappende musik, som får tankerne til at hvile og nyde nuet og Håndværkeres ekspertise i produktionen, med passion for det de arbejder med. Afslappet og nørdet, kan vi sige. Ekspertisen og passionen har jeg oplevet hos Olsen Metals medarbejdere – Mindfulness’ langsomhed og rolighed er en kontrast til de hurtige reels.

Senere på ugen følger jeg op med en kort reminder-post om næste afsnit – så serien bliver ved med at leve i folks feed. Et marketing trick der hedder “top of mind” og som kan bruges med fordel i en LinkedIn strategi.

Hvorfor virker denne type opslag?

En kontrast til noget velkendt kan få folk til at stoppe op. Men også fordi opslagene giver værdi uden at kræve noget til gengæld. 

Produktionsvideoer er populære på Instagram, TikTok og LinkedIn – folk elsker at se håndværk i praksis. Men de fleste virksomheder glemmer at pakke det ind i noget, der har en mening med opslaget, ud over bare at give noget til øjnene, som derefter scrolles videre over.

Mindful Metal Moments handler ikke kun om at vise nogen der laver metalspinning. Det er set. Det handler om at give deres følgere – travle indkøbere, konkurrenter, ingeniører – en kort pause i en hektisk hverdag. Det er det vi lægger op til. Et Mindfuld metal moment🙏

I min strategi er der flere lag. Udover processen handler det om at vise virksomheden, troværdighed, indblik i produkter og metoder og (selvfølgelig) en CTA til info eller kontakt til hjemmesiden. Men det primære mål var her, at give følgerne en merværdi, som de måske synes er sjov at interagere med og være en del af et nørdet Mindful Metal Moment.

For det er præcis det de fleste får ud af håndværksvideo reels – et øjeblik med noget de interessere sig for og kan slappe af med. Så det er et velkendt format, i et uventet set up.

Resultatet: Serien kørte med intro-opslag, ugentlige videoer og et afsluttende wrap-up-opslag. Engagementet lå stabilt omkring 5% per post. Videoerne når op til 448 visninger fra en følgerskare på cirka 200 – altså mere end dobbelt så mange. Det viser, at indholdet spredte sig organisk.

Andre serier: Historie, produkter og kommende koncepter

Ud over Mindful Metal Moments arbejder jeg løbende med andre serier:

  • Metal gennem tiden – historiefortælling der viser, hvordan Olsen Metals håndværk har rødder langt tilbage, men stadig er relevant i dag. Det sjove? En af vores større konkurrenter lånte senere noget fra konceptet til et opslag på deres egen profil. Det var faktisk rimelig cool synes jeg – for det bekræftede, at vi havde ramt noget, der virker og vi er interessante nok til at konkurrenterne følger med.
  • Reveal produktserie – opslag der bygger på nysgerrighed/belønning og sender folk videre til hjemmesidens portfolio for dybere interesse.
  • Brancheserie – viser hvem vi kan hjælpe med hvad, sender folk til hjemmesidens kontaktside eller til servicesider.
  • Medarbejderserie (under udvikling) – sætter ansigt på ekspertisen. En måde at lave behind-the-scenes opslag, som giver personlighed og bygger troværdighed. 
  • Comic-inspireret metalserie (under udvikling) – fortæller om forskellige metaller på en visuelt anderledes måde. Uddanner vores følgere i at træffe kompetente valg af materialer, i hvilke brancher materialerne og applikationerne kan bruges.

Hver serie er planlagt med en klar sammenhæng mellem LinkedIn-post og hjemmeside. Strategien er bygget til at opfylde KPI’er som: flere engagerede følgere, flere besøg på hjemmesiden og flere kundehenvendelser.

Ny læring: Jeg har gennem mit arbejde med linkedIn, fulgt med i hvordan reach fungerer, at det muligvis mindsker reach, når der er links i opslaget. Jeg har links i alle mine opslag, fordi vi gerne vil have læseren til at besøge hjemmesiden. Det er noget jeg I fremtiden skal eksperimentere med. Og lave opslag som fuldt ud kun er værdi, lige nu og her, uden ekstra lag for engagement. Det synes jeg kan være lidt svært, men tiden må vise om opslagene kommer endnu længere ud og virksomheden når endnu bredere ud.

Processen: Fremgangsmåde, rammer og udvikling

Fremgangsmåde

Jeg poster ét opslag om ugen for at være top of mind. En gang imellem to, som led i en serie eller fordi der sker noget i virksomheden på et bestemt tidspunkt. Ikke meget mere end det. Fordi det handler om gennemarbejdet kvalitet, ikke ligegyldig kvantitet. Men dog opslag nok til at være top of mind og konsistent.

Og her er noget vigtigt jeg har lært: Ikke alle opslag performer med det samme.

Nogle gror med engagement over tid. Andre overrasker mig med flot engagement fra dag ét. Og så er der dem, der bare ikke var det, folk havde brug for lige præcis dér og så lære jeg af det.

Generelt får lidt mere personlige opslag, med mennesker på, mere engagement. Og serier, der guider følgerne, tager tid at producere, men er guld værd i det lange løb og kan genbruges på forskellige måder.

Rammer

Hos Olsen Metal har jeg meget frie rammer, men jeg har selv skabt en klar brandidentitet på tværs af platforme:

  • LinkedIn har plads til eksperimenter og personlighed
  • Hjemmesiden er mere stringent og produkt- og servicefokuseret
  • Men farverne, billederne og tonen hænger sammen – så der er en tydelig forbindelse, når folk klikker sig videre

Som Stig siger: “Det er anderledes og viser, vi ikke er så kedelige” – men vi mister aldrig troværdigheden eller professionalismen.

Udvikling

At lære af konkurrenter (og dele med dem).

Jeg er ikke bleg for at få inspiration fra konkurrenterne. Og konkurrenter kan få inspiration fra mig. Det er en del af gamet – og jeg synes faktisk, det er helt fair. Vi kan alle arbejde mod at blive bedre.

Men samtidig er jeg meget bevidst om at optimere for at gøre det bedre end konkurrenterne – eller tilbyde noget alternativ, der rammer vores målgruppe endnu mere specifikt. Det handler ikke kun om at skyde med spredehagl, det handler om at kunderne vælger os for os – vores værdier og vores ekspertise.

Nogle af Olsen Metal’s opslag og serier

En LinkedIn strategi der bliver tilpasset og forbedret som tiden går. Med det velkendte og det eksperimenterende. Overordnet med designfokus på brandfarver, metaller og cirkelformen (formen fra metalspinning). Se Olsen Metal’s linkeIn profil her, med giffer, videoer og stills.

Et sjovt fact: Juletræet i “Merry Christmas” opslaget er et jeg fik vist af Per (laserskærer), som han selv havde lavet.

LinkedIn strategi med serier af opslag

Samarbejde med virksomheden og medarbejderne

Intet af dette ville fungere uden det gode samarbejde med medarbejderne på fabrikken.

De er søde til at stille sig op og blive fotograferet ved deres arbejde. Og en gang imellem, når noget interessant opstår i produktionen, og jeg ikke lige er i nærheden, fordi jeg arbejder remote, så tager de billeder eller filmer processer og produkter for mig. For inden jeg kan nå at komme, er varen jo allerede shippet af sted. Jeg får selvfølgelig andre produkter eller processer, men nogle gange er der bare noget der er specielt godt at få vist.

Og så er de tålmodige. Særdeles tålmodige. For jeg stiller nysgerrige spørgsmål – igen og igen – om ting de er specialister i, og som jeg skal forstå godt nok til at formidle videre. De forklarer. De viser. Og de har altid et smil klar.

Det gør mit arbejde nemmere, mere interessant og udviklende. Så et kæmpe tak til Olsen Metal og medarbejderne i virksomheden – i håb om et fortsat godt samarbejde fremover.

Resultatet: Vækst, engagement og kundehenvendelser

Siden jeg tog over:

  • Følgervækst på 223% (fra 175 til 390 følgere og stigende)
  • Mindful Metal Moments opnåede CTR’er på op til 5,79% – i niveau med SocialInsider’s benchmark for LinkedIn engagement i 2025 (5.19%)
  • Over hele perioden maj-oktober 2025 lå den gennemsnitlige CTR på 4,7% på tværs af alle content-typer, med enkelte opslag der nåede op til 7,69% (quiz-content)
  • Direkte kundehenvendelser genereret gennem LinkedIn
  • Organisk spredning af content, der når langt ud over følgerskaren

Men vigtigst af alt: Olsen Metal har nu en tydelig stemme på LinkedIn. De skiller sig ud. Og de bliver husket.

Hvad du kan lære (og hvad jeg kan gøre for dig)

At arbejde med Olsen Metal har styrket min overbevisning om tre ting:

1. Bliv ikke i et bureausamarbejde der ikke fungerer til din fordel
Hvis noget ikke fungerer – kommunikationen, designet, resultaterne – så stop og find en anden løsning. Dit brand fortjener bedre.

2. Giv dig selv ro til at eksperimentere
Du lærer dine følgere bedre og bedre at kende over tid. Arbejd også uden for “safe space”, find yderpunkterne, og forstå derigennem, hvor rammen er. Ellers går du glip af det content, der virkelig rykker og det som måske også er sjovt at producere.

3. Langsigtet LinkedIn strategi slår kortsigtet KPI-jagt
Hvis du kun laver det sikre og polerede, bliver det for kedeligt i længden. Der er så meget på LinkedIn (SoMe generelt) – hvorfor skal folk følge din virksomhed? Giv dem en grund.

Hvad jeg kan gøre for din virksomhed

Jeg specialiserer mig i at:

  • Udvikle contentstrategier der skiller sig ud – gennem research, serier og storytelling
  • SEO-optimere eksisterende websites
  • Skabe sammenhæng mellem sociale medier og hjemmeside, så brandidentiteten er klar og genkendelig
  • Iterere baseret på data og feedback, så strategien konstant forbedres

Jeg elsker balancen mellem kreativ frihed og stringente rammer. Jeg bygger altid på et solidt fundament af brand consistency, SEO-tænkning og strategisk planlægning – men med mod til at eksperimentere og finde nye veje.


Har du også content-opgaver, du vil have løst?

Uanset om det handler om LinkedIn strategi, SEO-drevet content eller visuel storytelling – jeg hjælper gerne med at finde den rette tilgang til netop din virksomhed.