Er EU Accessibility Act en rigtig lov?
Ja, det er virkelig en rigtig lov – og jeg forstår 100 % din undren (hvis du skulle have sådan én). Det lyder næsten for bizart, at nogen skal kunne få bøder for dårlig UX eller en side med lav farvekontrast. Især når man tænker på, at der findes et hav af hjemmesider der stadig ligner noget fra 90’erne og slet ikke er lavet mobilvenlige endnu.
Men det handler faktisk ikke om UX eller design i klassisk forstand – det handler om tilgængelighed som en menneskerettighed.
Lad mig forklare:
- Hvad er EU Accessibility Act (EAA)?
- Hvorfor er det en lov – og ikke bare sund fornuft?
- Kan man virkelig få bøder?
- Hvad skal overholdes?
- Hvorfor nu – og hvorfor alle?
- Hvorfor skal også private virksomheder overholde det?
- Så hvad gør man?
Hvad er EU Accessibility Act (EAA)?
EU’s tilgængelighedsdirektiv – European Accessibility Act – er en lovgivning der trådte i kraft i 2019, men som bliver håndhævet fra 28. juni 2025. Den har til formål at sikre, at digitale produkter og tjenester er tilgængelige for mennesker med handicap.
Hvilke digitale løsninger er omfattet?
Eksempler på produkter og tjenester der skal være tilgængelige:
- Webshops
- Mobilapps
- E-bøger
- Banktjenester
- Offentlig transport-apps
- Automater og hardware (som fx billetteringsmaskiner)
- Callcenter-tjenester
Hvorfor er det en lov – og ikke bare sund SEO-fornuft?
Hvis en hjemmeside er dårlig, mister den kunder. Folk bouncer ud af en hjemmeside der ikke opfylder deres krav og går videre til konkurrenten der har gjort sig umage. Naturlig konsekvens. For de fleste var det bare en dårlig oplevelse og vi kan jo bare gå ud i Googles SERP og tage det næste søgeresultat. Men for personer med handicap – fx blindhed, svagsyn, hørehandicap eller motoriske udfordringer – handler det ikke bare om dårlig oplevelse, men om udelukkelse fra samfundet.
Det svarer lidt til at sige: “Ja, du kan ikke komme ind i butikken, fordi vi valgte trapper i stedet for en rampe. Men du kan jo bare gå et andet sted hen.” Det går ikke. Og digitalt skal der være samme rettigheder.
Derfor er det blevet en juridisk forpligtelse.
Lidt vildt med en lov for sund fornuft, men jeg kan se der er et behov, da meget forgår digitalt efterhånden.
Læs mere her om: Hvordan du arbejder med SEO og digital tilgængelighed.
Hvad sker der, hvis man ikke lever op til kravene?
Kan du virkelig få bøder?
Ja, det kan din virksomhed. Hvis du ikke overholder kravene, kan der i sidste ende gives:
- Påbud
- Sanktioner
- Bøder (det vil afhænge af national implementering)
I Danmark bliver det Erhvervsstyrelsen, der skal føre tilsyn og håndhæve reglerne – og de kan gribe ind, hvis en virksomhed ikke lever op til kravene og ikke retter det, når de bliver bedt om det.
Læs mere om tilgængelighedsloven på digitaliseringsstyrelses hjemmeside her: https://digst.dk/digital-inklusion/webtilgaengelighed/lovgivning/
Hvilke krav skal overholdes ifølge loven?
Man skal følge noget der hedder WCAG 2.1 (niveau AA) – en teknisk standard for tilgængelighed.
Kort fortalt: WCAG 2.1 niveau AA
- Kontraster
- Tekst til skærmlæsere
- Navigérbarhed via keyboard
- Struktur og korrekt brug af HTML
- Alt-tekster
- Forudsigelige interaktioner
Det handler altså ikke om designsmag, men funktionel adgang til information og funktioner.
Hvornår og hvorfor gælder loven for alle – også private virksomheder?
EU har ratificeret FN’s handicapkonvention, som slår fast, at mennesker med handicap har samme ret til adgang til tjenester og produkter. Og i vores digitaliserede samfund betyder det, at digitale løsninger skal være tilgængelige. Ikke valgfrit – men på lige fod med fysiske adgangsramper.
Det handler ikke længere kun om offentlige løsninger. Mange essentielle services (handel, bank, transport) er nu digitale og leveres af private aktører. Så selvom det “bare” er en webshop, kan det være et vigtigt redskab i folks hverdag.
Det gælder virksomheder med over 10 ansatte eller mere end 2 mio. € i omsætning.
Hvad skal du konkret gøre nu?
Hvis du laver hjemmesider, apps eller digitalt indhold, bør du:
- Forstå WCAG 2.1
- Teste sin løsning for tilgængelighed
- Dokumentere tilgængeligheden
- Opdatere sin løsning, hvis den fejler kravene
Der er også krav til kundeservice og hjælpemuligheder.
Orker du ikke at læse en standard – Så få praktisk hjælp med en fremgangsmåde lige her:
> Link til indlæg: Dokumenter WCAG-tilgængelighed – Her er tjeklisten og hvorfor det også styrker din SEO.
> Her får du en gratis skabelon til tilgængelighedsside
Men skal man så bare lade være med at bruge tid på en tilgængelighedserklæring, hvis man har et lille website?
Nej.
Selvom din virksomhed ikke er juridisk forpligtet (endnu), giver det stadig rigtig god mening at tænke tilgængelighed ind allerede nu.
For det første kan det være svært og dyrt at skulle rette op på en masse ting senere.
For det andet hænger mange af tilgængelighedsprincipperne tæt sammen med Core Web Vitals – altså Googles vurdering af din sides tekniske performance.
Kort sagt: En tilgængelig hjemmeside er ofte også en hurtigere, mere brugervenlig og bedre optimeret hjemmeside. Og det belønnes i søgeresultaterne. Samtidig kan det være en del af din virksomheds markedsføring – at du prioriterer brugervenlighed. Det sender et stærkt signal om ansvarlighed til dine kunder.
Så selv hvis du ikke er “tvunget”, kan det godt betale sig – både teknisk, menneskeligt og kommercielt.
FAQ: Spørgsmål og svar om digital tilgængelighed
Jo, det betyder i al sin enkelthed, at vi som land har sagt: “Vi er med.”
Med i en aftale, hvor vi forpligter os til at sikre rettigheder og lige muligheder for mennesker med handicap – også digitalt.
Danmark skrev under tilbage i 2009, og det var ikke bare en symbolsk underskrift. Det var en slags løfte: At vi vil tage tilgængelighed alvorligt – både på gaden og på nettet.
Så når der i dag stilles krav til, hvordan din hjemmeside skal fungere for alle – ja, så er det faktisk en del af det større billede. En del af en international aftale, vi selv har valgt at være med i.
Det betyder den nye tilgængelighedslov for din hjemmeside.
Det behøver det ikke at være. Mange af de tiltag, der gør din side mere tilgængelig, er også god webstandard: tydelige kontraster, korrekt brug af overskrifter, alternative tekster og god navigérbarhed. Med den rette tjekliste eller lidt hjælp udefra er du godt på vej – og det giver værdi hele vejen rundt.
Ja, hvis din hjemmeside stadig er aktiv og falder ind under kravene (fx pga. virksomhedens størrelse), så gælder loven – også selvom sitet er bygget før loven trådte i kraft. Det er derfor en god idé at gennemgå ældre løsninger og sikre, at de lever op til WCAG-kravene.
Det kommer an på, hvordan du driver bloggen. Hvis du har en personlig blog uden kommercielt formål, er du som udgangspunkt ikke omfattet af EU Accessibility Act. Men hvis bloggen er en del af en virksomhed, fx hvor du sælger ydelser, produkter eller har annonceindtægter – og din virksomhed har over 10 ansatte eller mere end 2 mio. € i omsætning – så kan du være omfattet.
Uanset hvad, er tilgængelighed dog god stil og giver pluspoint hos både brugere og Google.
Som udgangspunkt gælder EU Accessibility Act primært for virksomheder, ikke frivillige foreninger. Men hvis foreningen tilbyder digitale løsninger, der bruges bredt – fx billetkøb, medlemssystemer eller apps – kan der være krav, især hvis der er kommerciel aktivitet eller samarbejde med det offentlige.
Men uanset krav: Tilgængelighed er en god investering i fællesskabet – og signalerer, at alle er velkomne.