Hvad så simpelt som en url giver af struktur – adressen
Jeg ved ikke med dig, men nogle gange klikker jeg mig ind på et website og føler det er, som om jeg er inviteret til housewarming i et ret så anonymt lejlighedskompleks.
Intet navn til dørklokken.
Ingen naboer at spørge.
– og adressen?
Tja… der stod noget med: index.php?id=8473.
Aj, jeg tror bare jeg smutter igen.
Og præcis dét er problemet.

Dit website kan have verdens bedste produkter, de dygtigste medarbejdere og den smukkeste forside. Men hvis strukturen bag ved er et rodet virvar af tilfældige sider uden sammenhæng, så forsvinder dine besøgende før de overhovedet når at forstå, hvad du laver.
Og Google? Den gider slet ikke gætte sig frem.
Heldigvis er løsningen ikke raketvidenskab. Det handler om at give din hjemmeside en logik – en SEO-struktur – som både mennesker og søgemaskiner kan forstå og navigere i.
Lad mig vise dig hvordan.
SEO-struktur starter med URL’er, der giver mening
En URL er din digitale adresse. Den fortæller folk (og Google), hvor de er, og hvad de kan forvente at finde.
Problemet er, at alt for mange websites har URL’er, der ser sådan her ud:
- ditwebsite.dk/index.php?id=1239
- ditwebsite.dk/index.php?id=1239/index.php?id=2124
Hvad fanden betyder det? Ingen ved det. Heller ikke dig, der ejer websitet.
Men se nu på det her:
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør/filtre
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør/rengøring
Google elsker klarhed. Dine kunder også.
En god SEO-struktur starter altid med URL’er, der er:
- Korte og læsbare
- Beskrivende for indholdet
- Logisk opbygget i et hierarki
Når det er på plads, er du klar til næste skridt: at skabe sammenhæng mellem dine sider.
Content clusters: Stamcafeen, hvor dine sider mødes
Forestil dig din hjemmeside som en by. I den by er der en stamcafé – et sted, hvor en fast gruppe venner mødes og taler om det samme emne.
Stamcafeen er din kategoriside.
Vennerne er dine undersider.
Lad os sige, at din stamcafé hedder “Kaffemaskinetilbehør” – det er kategorisiden, hvor alt handler om tilbehør til kaffemaskiner.
Hver uge mødes vennerne på cafeen. De hedder:
- Filtre
- Stampere
- Kander
- Rengøring
- Skeer
Alle taler de om emner, der hører hjemme på denne café. Alt giver mening. Alt hænger sammen.
Men så pludselig – midt i samtalen om kaffemaskinetilbehør – står der én og begynder at snakke om Colombiansk single origin kaffe og lyse ristninger.
Hvad sker der?
Personen bliver stille og roligt fulgt hen til cafeen “Kaffemærker”, hvor den samtale rent faktisk hører til. Ikke fordi vi ikke synes kaffe er spændende – men fordi vi lige nu taler om noget andet. Og det ville forvirre de besøgende, hvis emnerne blandede sig sammen.
Det er præcis sådan, god SEO-struktur fungerer.
Hver kategoriside (stamcafé) samler undersider, der handler om det samme overordnede emne. Og hvis en side ikke passer ind? Så flytter du den til den rigtige kategori.
Sådan bygger du en content cluster med mening
En content cluster er hele pakken: kategorisiden + undersiderne + de interne links, der binder det hele sammen.
Den består af:
- En Pillar page (kategorisiden) – din stamcafé, som dækker hovedemnet
- En række undersider – dine venner, som dykker ned i specifikke dele af emnet
- Interne links – de forbindelser, der får det hele til at give mening
Eksempel på en content cluster, der virker:
Kategoriside (Pillar page):
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør
Undersider:
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør/kander
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør/filtre
- ditwebsite.dk/kaffemaskinetilbehør/skeer
Blogindlæg:
- ditwebsite.dk/blog/test-af-kaffemaskineskeer-2025
Sådan linker du dem sammen:
- Alle undersider (kander, filtre, skeer) linker tilbage til kategorisiden (kaffemaskinetilbehør)
- Blogindlægget linker til både “skeer” OG til kategorisiden
- Kategorisiden linker naturligt videre til de vigtigste undersider
Hvad sker der så?
Google ser et tydeligt mønster: “Okay, her er en side om kaffemaskinetilbehør, og den har en masse relevante undersider, der bakker op om emnet. Det her website ved, hvad det snakker om.”
Og når nogen søger på “kaffemaskinetilbehør”, så er der stor sandsynlighed for, at det er DIN kategoriside, der dukker op – fordi du har opbygget autoritet gennem en klar, logisk struktur.
Hvad sker der, hvis du IKKE har en SEO-struktur?
Lad mig vise dig skrækeksemplet 😱
Her er et website uden struktur, uden sammenhæng, uden mening:
- dit website.dk/index.php?id=1239
- dit website.dk/index.php?id=1239/index.php?id=2124
- dit website.dk/index.php?id=1239/index.php?id=2125
- dit website.dk/index.php?id=1239/index.php?id=2126
Hvad handler den om? Ingen anelse.
Hvor fører linkene hen? God stil.
Hvorfor skulle nogen blive? De gør de heller ikke.
Google kan gætte sig til meget. Men den gider ikke.
Når din konkurrent har en klar struktur, veldefinerede URL’er og content clusters, der giver mening – så vælger Google dem. Hver eneste gang.
Og dine besøgende? De klikker væk inden for 3 sekunder, fordi det føles rodet, uoverskueligt og uprofessionelt.
Google er ikke dum – men den er doven
Lad mig lige sige det, som det er:
Google gætter. Den leder efter mønstre. Og hvis din hjemmeside ligner en by uden vejskilte, genkendelige adresser og logiske forbindelser – så bliver du overset.
Værst af alt? Din konkurrent får din placering. Trods du måske har mere erfaring, flere kunder og bedre ekspertise.
Pisse ærgerligt.
Men ro på – du kan stadig nå det.
De har måske kun én kategoriside og 3 blogindlæg. Dem kan du overhale indefra med:
- Content clusters, der skaber sammenhæng
- Pillar pages med autoritet
- Undersider, der svarer på spørgsmål dine kunder stiller
- Interne links, der giver mening
Det tager lidt tid, ja. Men nu har du jo lært det.
En god SEO-struktur giver Google følelsen af: “Her er styr på tingene.”
Og det mærkes – både i din ranking og i hvor længe folk bliver på din side.
Derfor betyder URL’er stadig noget (selvom ingen læser dem)
Du tænker måske: “Men læser folk overhovedet URL’en?”
Nej, ikke bevidst. Men URL’en arbejder stadig for dig – på måder du ikke altid ser:
1. Synlighed i søgeresultater
Når din side dukker op i Google, vises URL’en under overskriften. En klar URL virker mere troværdig end en kryptisk streng af tal.
Sammenlign selv:
/behandlinger/nakkeproblemer
vs.
/side1?id=23847
Hvilken ville du klikke på?
2. Deling og links
Folk deler URL’er – på sociale medier, i mails, på andre hjemmesider. En god URL forklarer indholdet, uden at man skal klikke først.
Brugere kan nemt klikke sig “op” i strukturen. Hvis de er på:/kaffemaskinetilbehør/filtre
kan de slette “/filtre” og lande på oversigten over alt kaffemaskinetilbehør.
4. SEO-værdi
Søgemaskiner bruger URL’er til at forstå, hvad siden handler om, og hvordan den relaterer til andre sider. Det styrker både autoritet og relevans.
Så nej – folk sidder ikke og analyserer URL’en.
Men vi er også nogen, der er glade for smutvejsskilte i IKEA, når vi bare skal have håndklæder – og ikke absolut behøver at vade hele butikken igennem.
Sådan brugte jeg selv SEO-struktur i dette indlæg
Lad os blive konkrete.
Da jeg skrev dette blogindlæg, tænkte jeg i content clusters. Jeg ville skabe et samlingssted – en side, der senere kan blive udgangspunkt for flere specialiserede indlæg om URL’er, intern linkstruktur og content marketing.
Jeg arbejder tit med små virksomheder, hvor jeg starter med at rydde op i deres serviceoversigter og kategorier. Jeg bruger forsiden som et hub – hvor der linkes til serviceområderne, og hvor du som besøgende genkender indholdet, når du klikker videre.
Og det er præcis den tanke, jeg har haft med dette indlæg.
Det er ikke bare tekst. Det er starten på en SEO-struktur. Og du kan gøre det samme – uanset om du sælger kaffe, fysioterapi eller webudvikling.
Vi bruger tid på at designe flotte forsider, skrive tekster og finde billeder.
Men uden struktur og flow kan det hele føles som en by uden vejskilte – eller en café, hvor vi ikke kender navnene på vores venner.
Når dine undersider hænger sammen som en lille, logisk og planlagt by – med velkendte cafeer, genkendelige farver og tydelige vejnavne – så bliver din hjemmeside både mere brugervenlig og mere SEO-venlig.
I blogindlægget URL struktur til forskellige brancher kan du se flere eksempler på, hvordan URL-strukturer kan se ud, og få ideer til din egen struktur med content clusters.
Og tænk over, hvilken stamcafé dine “SEO-venner” mødes på – og om nogen gider komme forbi, hvis vejen derhen er mærkelig og utryg.
Sådan brugte jeg selv SEO-struktur i dette indlæg
Lad os blive konkrete.
Da jeg skrev dette blogindlæg, tænkte jeg i content clusters. Jeg ville skabe et samlingssted – en side, der senere kan blive udgangspunkt for flere specialiserede indlæg om URL’er, intern linkstruktur og content marketing.
Jeg arbejder tit med små virksomheder, hvor jeg starter med at rydde op i deres serviceoversigter og kategorier. Jeg bruger forsiden som et hub – hvor der linkes til serviceområderne, og hvor du som besøgende genkender indholdet, når du klikker videre.
Og det er præcis den tanke, jeg har haft med dette indlæg.
Det er ikke bare tekst. Det er starten på en SEO-struktur. Og du kan gøre det samme – uanset om du sælger kaffe, fysioterapi eller webudvikling.
Vi bruger tid på at designe flotte forsider, skrive tekster og finde billeder.
Men uden struktur og flow kan det hele føles som en by uden vejskilte – eller en café, hvor vi ikke kender navnene på vores venner.
Når dine undersider hænger sammen som en lille, logisk og planlagt by – med velkendte cafeer, genkendelige farver og tydelige vejnavne – så bliver din hjemmeside både mere brugervenlig og mere SEO-venlig.
I blogindlægget URL struktur til forskellige brancher kan du se flere eksempler på, hvordan URL-strukturer kan se ud, og få ideer til din egen struktur med content clusters.
Og tænk over, hvilken stamcafé dine “SEO-venner” mødes på – og om nogen gider komme forbi, hvis vejen derhen er mærkelig og utryg.
Klar til at få styr på dit digitale kvarter?
Hvis din hjemmeside føles lidt som et boligområde med rod i postkasserne, manglende gadeskilte og venner der slet ikke taler sammen – så lad mig hjælpe.
Jeg elsker at give hjemmesider et formål – og et flow, der føles både smart og menneskeligt.
Uanset om du har brug for et kærligt spark til dine kategorier, struktur på din forsidesektion eller idéer til undersider baseret på reelle målgruppesøgninger, så tager jeg gerne et kig.
📮 Kontakt mig og forklar, hvad du vil have hjælp til.
Du skriver – jeg rydder op. Med hjerte og SEO in mind
FAQ – SEO Struktur
En URL, der er kort, læsbar og afspejler sidens placering i hierarkiet. Fx ditwebsite.dk/seo/struktur.
En struktur, hvor en hovedside (pillar page) linker til flere relaterede undersider (clusters), der dykker dybere ned i underemner.
Den hjælper søgemaskiner med at forstå sammenhængen mellem sider og fordeler autoritet internt – samtidig med at brugeren oplever bedre flow.
Selv med få sider kan du bygge relationer. Sørg for, at indholdet linker sammen og handler om beslægtede emner – så skaber du stadig et “kvarter”.
God struktur handler om at organisere dine sider, så både brugere og Google nemt kan forstå, hvor tingene hører til – fx gennem klare URL’er, logiske menuer og interne links.
Ja! Du behøver ikke 20 blogindlæg og et whitepaper. Start med en god forside, velvalgte services og klare forbindelser mellem dine vigtigste sider.