Der var engang, hvor SEO var som en lørdag aften på discogulvet.
Du mødte op, du gjorde dig lækker (aka skrev en tekst med maaasser af søgeord), og så ventede du på, at Google bød dig op til dans. Det var enkelt. Romantisk, næsten.
Men i dag?
Der er en ny spiller på dansegulvet: SEO til AI.

Når spørgsmål til søgemaskinen bliver til en chat med sin nye bedste venner – SEO har fået nyt publikum
SEO er ikke længere kun et spørgsmål om, hvordan du ser ud på Google. Det handler også om, hvordan du bliver opfattet af AI – af dem, der spørger ChatGPT (eller de andre venner Perplexity, Claude og Aria) om alt fra “hvordan renser man en brændeovn” til “bedste rødvin til pasta carbonara”.
SEO er ikke død. Den er bare flyttet. Til en ny klub. Med nye dansetrin og nye bedste venner med hver deres kompetencer.
Det er kun sundt med lidt variation og forskel. Hvordan havde Carrie’s liv og tekster mon set ud, uden Amanda, Charlotte og Miranda? (red. SATC reference).
Fra lang profiltekst til swipe-venlig optimering
Tænk over det: Vi har jo gjort det før. Vi har skiftet format. Fra romaner til lydbøger. Fra Dating.dk med hele livshistorien i fantastisk 90’er HTML layout til Tinder App med tre billeder, en emoji og en “kan godt lide mountainbike og naturvin”-tekst. Det handler stadig om det samme – kærlighed, relationer, at blive fundet. Vi har bare lært at optimere os selv i kortformat.
SEO har gjort det samme.
Det handler stadig om at blive set. At blive fundet. Og at blive valgt.
SEO i 2025: Nye formater, samme mission
SEO lever i bedste velgående – det er bare ikke nødvendigvis kun Google, der bestemmer spillereglerne længere. Når du vil findes, handler det om at forstå, hvordan mennesker søger og hvordan AI forstår verden. Og sjovt nok… nogle af de gamle tricks virker stadig.
SEO til AI – og kærlighed til klassikerne
Klassisk SEO handler stadig om at matche præcise søgeord og flashe de rette meta tags – som en lille sort kjole, der aldrig går af mode. Men samtidig træder AI ind som en ny type dansepartner på discogulvet. Én, der ikke bare lytter til ordene, men forstår rytmen bag dem.
Hvor traditionel SEO ofte har handlet om at nævne “bedste løbesko” tre gange i hver afsnit, handler SEO til AI om at forstå, hvorfor nogen leder efter løbesko. Er det til maraton? Til at hente børn i børnehaven? Til at komme i gang efter en skade?
Det betyder, at vi som afsendere skal skrive med mere dybde, mere kontekst – og stadig strukturere vores indhold, så det både taler til Googles crawlere og AI’s semantiske hjerne. Vi skal turde stille spørgsmål og besvare dem. Turde variere vores sprog og bruge synonymer.
Og vigtigst: Turde skrive som mennesker – og til maskiner, som forstår os bedre og bedre.
Her får du 4 konkrete måder, du stadig kan (og bør!) optimere din SEO – også i AI’s æra:
1. Skriv som et menneske – til en maskine
AI læser anderledes end mennesker – men det betyder ikke, du skal skrive robotagtigt. Tværtimod. Det handler om kontekst, dybde og naturlighed. Brug synonymer, stil spørgsmål, svar på dem. Giv indholdet en struktur, så både maskiner og mennesker kan finde rundt.
Eksempel:
I stedet for: “Billige mountainbikes København tilbud” (Typisk Google søgning)
Skriv: “Er du på jagt efter en billig mountainbike i København? Så er du landet det rigtige sted.”
2. Lav indhold, der svarer på spørgsmål
AI elsker svar. Jo bedre du svarer på det, folk spørger om, jo større er chancen for, at netop dit indhold bliver brugt – både i søgninger og AI-svar.
Så tænk i spørgsmål som:
- Hvordan…?
- Hvad er…?
- Hvorfor…?
- Hvilken type… passer bedst til mig?
Lav en FAQ-sektion, eller bare overskrifter i din tekst, der spejler de spørgsmål, dine kunder stiller.
Et af de værktøjer jeg selv bruger til, at finde spørgsmål til emner jeg kan besvare hedder AnswerthePublic.com. Det er ganske gratis, til en vis søgemængde.
3. Optimer teknisk – det gamle virker stadig
Jeps, vi er tilbage ved de klassiske SEO-trin:
- Title-tags og meta descriptions
- Mobilvenlighed
- Indlæsningshastighed
- Intern linkstruktur
- Alt-tekster på billeder
Det er som at tage den klassiske lille sorte på. Som du bare ved ser godt ud no matter what.
4. Tilføj structured data – især produkt og FAQ markup
Hvis du gerne vil fodre AI (og Google) med ekstra kontekst, så brug schema markup. Det hjælper AI med at forstå dit indhold, og det kan gøre dine sider mere “snackable” i søgeresultater og AI-svar.
Så… er SEO død?
Nej. SEO har bare lært nogle nye moves. Lidt som når mormor skifter sine dansesko ud med sneakers og pludselig laver TikTok-dans i stuen.
Og ved du hvad? Du behøver ikke kunne alle trinene selv.
Klar til at optimere til AI og fremtiden?
Jeg underviser i SEO – på en måde, du rent faktisk forstår. Og hvis du hellere vil have, at jeg gør det hele for dig, så tager jeg også gerne danseskoene på og optimerer hele vejen.
Tag fat i mig, hvis du vil lære at danse SEO – med stil, charme og resultater.
Eksempel på SEO til AI – direkte fra tilblivelsen af det her blogindlæg:
Det her blogindlæg er ikke bare skrevet med læbestift og livsfilosofi – det er skrevet med SEO-brillerne på og blikket rettet mod fremtiden.
Jeg har:
- Skrevet i et sprog, der lyder menneskeligt, men som samtidig er fyldt med klare signaler til AI – om emne, formål og værdi,
- Stillet spørgsmål, som jeg besvarer, fordi AI elsker struktur og intention,
- Brugt heading-tags (H2 og H3) med relevante nøgleord, så både maskiner og mennesker kan orientere sig,
- Og ja, jeg har selvfølgelig også lavet en meta title og meta description i mit CMS – via Yoast – så søgemaskinerne ved præcis, hvad det her handler om.
For vi skriver ikke kun til mennesker længere.
Vi skriver til AI (og stadig lidt Google) – for at blive fundet af mennesker